Tilbage

Hold: Bliv røg- og nikotinfri i naturen

Forløbet foregår i naturen, hvor du kan hente gode oplevelser samt bevægelse i form af gåture.

Kurset er for dig, der ønsker et liv uden nikotin, hvor du bliver klædt på med nye redskaber til at takle hverdagen uden nikotin. Forløbet foregår i naturen, hvor du kan hente gode oplevelser samt bevægelse i form af gåture.

Hvem kan deltage?

Alle over 18 år som ryger eller bruger en anden form for nikotin. Du skal bo i Tønder Kommune og kunne gå ca. 2-3 km.

Kursets opbygning og varighed

På dette kursus deltager du i hold med 6-15 personer, ledet af en sundhedsfagligt uddannet rygestoprådgiver. Vi afholder 6-8 møder, hver med en varighed på 1½-2 timer. De første fire møder finder sted med en uges mellemrum, mens de efterfølgende møder holdes med cirka 14 dages interval.

Hvor foregår det?

Kurset foregår i naturen i Soldaterskoven, som ligger i nærheden af Tønder.

Opfølgning

Du bliver tilbudt opfølgning efter kurset, så du kommer godt i mål.